Uopfordrede ansøgninger – Chauffør til Daka ReFood i Horsens

14. syyskuuta 2025

🚛 Uopfordrede ansøgninger – Chauffør til Daka ReFood i Horsens

Frihed under ansvar, gode kolleger og en hverdag med mening

Er du fleksibel, stabil og serviceminded – og har du lyst til at gøre en forskel for miljøet? Så er det måske dig, vi søger som ny chauffør til vores kørselsteam i Daka ReFood i Horsens. Vi tager løbende imod uopfordrede ansøgninger til jobbet som chauffør, så ansøg nu, så kontakter vi dig, når vi har et ledigt job.

Hos os bliver du en vigtig del af den grønne omstilling, når du hver dag henter madaffald og brugt friturefedt hos vores kunder. Du er vores ansigt udadtil, og derfor vægter vi kundeservice højt.

Daka ReFood er en del af Daka Denmark A/S – en virksomhed, der arbejder med at indsamle og genanvende biprodukter fra fødevareindustrien og landbruget. Vi giver naturens ressourcer tilbage i form af biobrændsel, biodiesel, foder og gødning. Vores mission er bæredygtighed – og det kan du blive en del af.

🔧 Dine arbejdsopgaver

  • Du henter organisk affald i 110, 120 og 240 liters beholdere
  • Du planlægger og styrer selv din dag – selvfølgelig i tæt samarbejde med teamet og driften
  • Dit ruteudgangspunkt bliver vores ReFood fabrik i Horsens, hvorfra du skal køre afvekslende ruter i Jylland og på Fyn med varierende arbejdstimer, dog primært i dagtimerne, alle ugens fem hverdage
  • Stillingen er på 37 timer/uge, dog må overarbejde påregnes i perioder

🤝 Vi tilbyder dig
Hos Daka ReFood bliver du en del af et velfungerende team med 12 faste chauffører og 4 eksterne, der alle kører ud fra vores fabrik i Horsens. Hos os får du frihed under ansvar og mulighed for selv at planlægge din dag, så længe arbejdet bliver gjort ordentligt. Du bliver mødt af en uformel tone, gensidig respekt og kolleger, der hjælper hinanden.

Vi er en ny forretningsenhed med startup-energi, men som en del af en veletableret virksomhed har du tryghed i jobbet. Vi er ærlige: vores lastbiler er ikke alle spritnye – men de er velholdte, sikre og klar til opgaven. Vi er dog i gang med at udskifte hele flåden over en årrække. Til gengæld får du en arbejdsplads, hvor der investeres i sikkerhed, vedligehold og i dig som chauffør, og hvor du kan være med til at præge, hvordan vi arbejder i fremtiden.

“Jeg er glad for at have frihed under ansvar. Vi har gensidig respekt for hinanden, og det betyder meget. Jeg kan planlægge min dag og tage ansvar for, at det hele spiller – det giver arbejdsglæde.”
– Din nye chaufførkollega på 8. år hos Daka ReFood

Derudover tilbyder vi:

  • Stor indflydelse på ruteplanlægning
  • Et stabilt job
  • Et sundt og sikkert arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med grøn profil og bæredygtige værdier

🧰 Vi forestiller os, at du er
Vi forestiller os, at du er mødestabil, fleksibel og trives i et job, hvor du arbejder selvstændigt – men stadig er en del af et fællesskab. Erfaring fra renovationskørsel eller lignende er en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder lokalkendskab til Jylland og Fyn.

Derudover er det et krav, at du har:

  • Kørekort til lastbil (minimum C – gerne CE)
  • Gyldigt førerkort, EU-kvalifikationsbevis og gerne truckcertifikat

📍 Dit udgangspunkt
Vi kører fra vores fabrik Daka ReFood A/S, Ålkærgårdvej 13, 8700 Horsens.


📬 Lyder det som noget for dig?
Vi tager løbende imod uopfordret ansøgninger til jobbet som chauffør til Daka ReFood. Så dend send os dit CV med 8-10 linjer i toppen, hvor du beskriver din motivation, og hvordan du passer ind i Daka ReFood.

Har du spørgsmål, så kontakt Transport Supervisor, Søren Dahlgaard Larsen på tlf.: 51 56 46 37.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Yhteyshenkilö

  • Søren Dahlgaard Larsen
  • 5156 4637
  • 7928 4039