Procurement Coordinator

Procurement Coordinator

29 juli 2026

Er disponering og fakturering en foretrukken arbejdsopgave? Er du en haj til data og til at skabe struktur og overblik i systemer? Og får du energi af at arbejde sammen med andre? Hvis du ser et match til denne jobmulighed, så lad os høre fra dig!

I Daka Danmark A/S i Hedensted søger vi en Procurement Coordinator, der kan sikre en effektiv understøttelse af vores indkøbsprocesser, vedligeholde leverandør- og stamdata i D365, skabe struktur i vores processer samt opfølgning og administrative indkøbsopgaver.


Daka – vi giver naturens ressourcer tilbage

Hos Daka Denmark arbejder vi hver dag for at få mest muligt ud af naturens ressourcer – og give dem tilbage på en ansvarlig måde. Vi indsamler, håndterer og recirkulerer biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien, så de kan blive til bæredygtige kvalitetsprodukter som foderingredienser, gødning, biobrændsel og biodiesel.

Som en vigtig del af Danmarks veterinære beredskab hjælper vi med at minimere risikoen for spredning af husdyrsygdomme. Vores mål er altid det samme: At omdanne biprodukter til nye værdier – med omtanke for miljø, mennesker og dyrevelfærd.

Daka Denmark er en del af SARIA-gruppen, Europas førende inden for håndtering af animalske biprodukter og organiske restprodukter. Vi bevarer dog vores stærke skandinaviske rødder gennem delejerskab med Danish Crown, Tican og HK Scan.


Om rollen

Til vores strategiske indkøbsafdeling i Hedensted søger vi en Procurement Coordinator, der har lyst til at løse en masse forskelligartede opgaver og sætte sit præg på opgaveløsningen. I stillingen bliver dine vigtigste ansvarsområder at disponere og fakturere. Derudover har vi brug for en kollega, som er hjemmevant i ERP-systemer – gerne Microsoft D365 – og som har lyst til at være en central ressource inden for datakvalitet, procesunderstøttelse og videreudvikling af vores indkøbsprocesser.

Rollen understøtter de operationelle indkøbs- og koordinationsopgaver, men med et tydeligt fokus på systemer, processer og udvikling af vores D365-platform.

Dine primære opgaver bliver bl.a. at:

• Være ansvarlig for at disponere varer og fakturere

• Sikre driftsmæssig håndtering af leverandører og kolleger on-site

• Tage ansvar for data i D365

• Opfølgning samt være vores systemadministrator

• Systemudtræk og analyse


Du bliver en del af et team på fem kolleger og får reference til Head of Strategic Procurement, Henrik Persen. Du får en bred kontaktflade i organisationen, og du vil have dage ude på vores lokationer.


Relationsskabende, struktureret og systemstærk Procurement Coordinator

Vi forestiller os, at du:

- Har et par års erfaring fra en lignende stilling

- Brænder for en afvekslende hverdag med fart over feltet.

- Du har erfaring med ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics 365, og har forståelse for indkøbsprocesser, ordreflow, stamdata og datakvalitet. Du motiveres af at arbejde med systemer, analyser og procesforbedringer samt af at sikre, at data og processer understøtter forretningen optimalt.

- Kan skabe det overblik, der skal til for at supportere og spille godt sammen med dine kolleger i teamet.

- Du trives i en driftsnær organisation med mange forskellige kontaktflader. Kommunikation og samarbejde på vores lokationer er præget af en åben, direkte og uformel tone, og du formår at skabe gode relationer samtidig med, at du bevarer struktur og fokus på opgaven.

- Har en uddannelse indenfor indkøb, der matcher kravene i jobbet.

- Kan kommunikere med kolleger på alle organisatoriske niveauer

- Behersker engelsk i både skrift og tale.

- Har en analytisk sans.


For at blive en succes i stillingen forstår du dig på følgende:

- Microsoft D365

- ERP-processer og systemforståelse

- Supply Chain-processer og disponering

- Data- og procesoptimering

- Masterdata og vedligeholdelse af data

- Analyse og rapportering

- Tværgående samarbejde i organisationen



En attraktiv arbejdsplads med gensidig tillid

Som medarbejder hos Daka bliver du en del af en bæredygtig fremtid og får mulighed for at gøre en forskel hver dag på job. Intet går til spilde, alt kan bruges – det er Dakas filosofi, og fra dette udgangspunkt søger virksomheden konstant at værdiforædle produkter og finde nye anvendelser højere i bioøkonomipyramiden.

Daka Danmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern. Virksomheden har fire forretningsområder: Daka Sarval A/S, Daka SecAnim A/S, Daka ecoMotion A/S og Daka ReFood A/S. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

Medarbejderstaben tæller ca. 300 ansatte spredt over otte lokationer, heraf ca. 85 medarbejdere på kontoret i Hedensted. Virksomhedskulturen er præget af engagement og gensidig tillid, som udmønter sig i en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Den høje anciennitet blandt medarbejderne vidner ligeledes om en høj trivsel.

Læs mere på virksomhedens hjemmeside samt LinkedIn.


Lyder dette som noget for dig?

Send din ansøgning og CV snarest muligt via linket ”Ansøg her”. Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter rekrutteringen, så snart den rette til jobbet er fundet.

Når du ansøger, så skriv gerne 8-10 linjer øverst, hvor du beskriver din motivation, og hvordan du passer ind i jobbet.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Strategic Procurement, Henrik Persen på 51 56 46 86.


Platser

Daka Denmark, Lundagervej 21, 8722 Hedensted