Production Worker – udlevering, drift af blandeanlæg og lagerstyring

Production Worker – udlevering, drift af blandeanlæg og lagerstyring

10 juli 2026

Vil du have et job, hvor produktion, ansvar og godt kollegaskab går hånd i hånd? Så har vi måske jobbet til dig.

Nu søger vi en Production Worker til Sarval, hvor du får en central rolle i opsækning, lagerstyring og den daglige drift. Du bliver en del af et lille team, hvor alle bidrager, hjælper hinanden og tager ansvar for, at produktionen kører sikkert, effektivt og med høj kvalitet.

Stillingen er for dig, der trives med faste rutiner, kan holde overblik i en travl hverdag og gerne vil være en del af en arbejdsplads, hvor din indsats kan mærkes fra dag ét.


Om Daka – hvem er vi uden filter

Vi arbejder med noget, der ikke altid er pænt at se på – men det er afgørende for både miljøet og fremtiden. Vi er specialister i at gøre affald til værdi, og vi tager vores ansvar alvorligt. Vi er en del af en global koncern, men vi kender hinanden på fornavn i Danmark.

Hos os får du ærlige svar, højt til loftet og plads til at gøre en forskel fra dag ét.


Om rollen

Du vil få en vigtig rolle på vores fabrik Sarval, der bearbejder biprodukter og producerer ingredienser til dyrefoder. Vi er i et skifte, hvor vi arbejder på at gøre processen mere automatiseret. Du vil blive en del af team med 3 kollegaer og en chef, der alle indgår på ligefod i produktionen, bestående af arbejdsområderne: blandeanlæg, fedtudlevering, opsækning og læsning. Hertil vil du også samarbejde med kollegaer i kvalitet og vedligehold.

Dit ansvarsområde vil være opsækning, som er processen, hvor vores ingredienser fyldes i bigbags, og hertil bidrage til lagerstyring, så kunderne får de rigtige produkter.

Du vil indgå i et fast rul, hvor du i tre uger arbejder eftermiddag og aften, og 1 uge bidrager til dine kollegaers ansvarsområder; blandeanlæg, fedtudlevering og læsning. 

Din hverdag vil bestå af opgaver som:

  • Emballering og håndtering af færdigvarer
  • Lagerstyring i D365
  • Fedtudlevering efter gældende procedurer
  • Drift af blandeanlæg
  • Kvalitetssikring og prøvetagning
  • Dokumentation i IPW
  • Overholde regler og standarder (HACCP, ISO, GMP+) 

Derudover vil du:

  • Løse daglige driftsopgaver
  • Hjælpe ved mindre reparationer
  • Registrere fejl og samarbejde med vedligehold
  • Deltage i forbedringer og projekter

Du får med andre ord en hverdag med faste opgaver, men også variation når produktionen kræver det.


Arbejdstid

Vi har et fast rul – så du ved, hvad du går ind til:

3 uger:

  • Mandag–fredag kl. 14:00–21.20 ELLER mandag-torsdag kl. 14.00-23.10
  • Fokus på opsækning og lager

Hver 4. uge:

  • Mandag–fredag daghold (stand-in funktion), tider i rul:
  • Fedtudlevering: 06:00–14:20 / 06:00–13:00
  • Læsse: 06:00–14:20 / 06:00–13:00
  • Blandeanlæg: 06:00–14:20 / 06:00–13:00


Vi søger

Det er vigtigt, at du trives med faste rutiner og kan arbejde selvstændigt. Erfaring fra produktion eller lager er en fordel – men der er flere veje ind i jobbet.

Dertil ser vi gerne, at du 

  • Har truckcertifikat
  • Kan bruge IT (gerne D365 og IPW)
  • Har forståelse for teknik (el/mekanik er et plus)

Som person:

  • Du tager ansvar og møder til tiden
  • Du er struktureret og holder styr på tingene
  • Du hjælper dine kollegaer
  • Du kan arbejde i et tempo, hvor der godt må være travlt


Vi tilbyder

Hos Daka får du en stabil stilling i en vigtig produktion med gode kollegaer og et stærkt fællesskab.

Derudover tilbyder vi:

  • En hverdag med ansvar og indflydelse
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt engagement
  • Et stærkt kollegialt fællesskab præget af respekt og samarbejde
  • En attraktiv lønpakke efter NNF-overenskomst, hvor din løn vil være på omkring 40.000 kr. inkl. 10% fritvalg, ekskl. pension (11%)


Diversitet og inklusion

Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere bliver respekteret og støttet – uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, handicap eller social baggrund.

Vi opfordrer derfor alle med forskellige perspektiver og erfaringer til at søge stillingen. Vores mål er at sikre lige muligheder for alle og aktivt bekæmpe diskrimination -både i ansøgningsprocessen og i ansættelsesforholdet.


Lyder det som noget for dig?

Vi er åbne for mange profiler, derfor er ansøgningsprocessen lidt anderledes end den måske plejer at være. Uanset din baggrund er vi nysgerrige på følgende 3 ting, som du bedes besvare i en ansøgning:

  • Hvad er din motivation?
  • Hvad er du god til ift. produktion og/eller lager?
  • Hvordan har du det med at arbejde eftermiddage og aftner? (Har du prøvet det før, måske det hænger godt sammen med dit øvrige liv, du er B-menneske, eller noget helt fjerde...)

I tillæg hertil vil vi bede dig sende os dit CV via linket “Ansøg her”. 

Rekrutteringsprocessen hos os indeholder:

  • Kort videoscreening, hvor vi kort kan møder hinanden online, hvor jeg kan høre om din erfaring og du har mulighed for at stille spørgsmål
  • 1. samtale. Her vil du få en rundvisning på fabrikken og vi kan lærer hinanden lidt bedre at kende
  • 2. samtale. Her vil du møde vores HR, hvor du vil få tilbagelæsning på en personprofil og kognitiv test (som du har udfyldt hjemmefra mellem 1. og 2. samtale). Dette gør vi for lære dig endnu bedre at kende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Production Manager, Bent Bramsen på tlf. 5156 4741.

Platser

Daka Sarval, Dakavej 10, 8723 Løsning